tirsdag 22. juli 2014

Fare, fare krigsmann

Huskser du Bro bro brille? Gå under armene på to som holdt hverandre i hendene over hodet på oss, i en lang rad til en blir fanget i den sorte gryte, og så må du velge, appelsin eller banan, og så kom du til den ene eller den andre siden og når alle i rekka var tatt til fange og hadde valgt side, så var det drakamp, kanskje om en stokk, og skrik og skrål og hurlumhei helt til den ene rekka mister taket og faller overende og de andre har vunnet.

Bro, bro brille.
Klokka ringer ell've.
Keiseren står på sitt høyeste slott,
så hvit som en mann,
så sort som en brann.
Fare, fare krigsmann.
Døden skal du lide.
Den som kommer aller sist
skal i den sorte gryte.

Helt siden middelalderen har folk lekt bro-leken, og ikke bare barn. Noen mener leken er helt fra 1014, da Olav Digre som enda ikke hadde blitt hellig, enda rev London Bridge, eller kanskje fra da den visstnok ble brent av Olav Tryggvason i 980-årene, eller ødelagt av en tornado i 1091, eller brent i 1136. Ihvertfall ligner leken temmelig mye på London Bridge Is Falling Down. 
Noen mener at det heller  må være den broa som skiller de levende og de døde, Gjallarbrui i norrøn mytologi. Noen mener leken har røtter som går 2000 år tilbake, til eldgamle riter og dansk bronsealder: For å få alle krigere til å møte raskt til kamp ble den som kom sist som kom ofret til guderne - i Danmarks bronsealder var det til Sol og Måne - Ring og Manno - samme skikk som Gallerne også hadde.


Bro-leken fins over hele Europa i mange varianter, den danske presten og folkloristen H. F . Feilberg samlet over 50 ulike nordiske. I Norge sang folk Bru bru breie og i Valdres het leken Mann i grytun. Melodien ligner på en italiensk dansemelodi fra 1400-tallet som heter Bergamasca, og en ringdans fra Tyskland fra tidlig 1700-tall.

Før sto ikke kampen mellom appelsiner og bananer - det forresten minner om sangleken Oranges and lemons, Say the bells of St. Clement's - og hva kirkeklokkene i England sier. På slutten er det sånn:

Here comes a candle to light you to bed, 
Here comes a chopper to chop off your head.
Chop chop chop chop, 
The last man's dead! 

I Hedmark, Telemark, Rogaland og Oppland valgte du stolpa og nagla. I Danmark og Sverige valgte du gjerne gull eller sølv. Men fra gammelt av sto det mellom sol og måne - den evige kampen mellom lys og mørke, dag og natt, det ond og det gode, liv og død. Noen ganger og noen steder var er det samtale mellom fangen og brokterne. I Valdres: "Kostan mann æ du?" - "E e kongens Fiskemann." I Tyskland: "Was wollet ihr?" - "Über die goldene Brücke fahren."  I Sverige: "Vil du til Gu’far eller til Fan?” Klokka ringer elleve. I den tolvte timen, før klokken er slagen og du skal dø.


Og i juli 1814, hva synger folk da? Med Napoleon vel forvart på Elba synger danskene kanskje sånn: "Brow brow brölle, klokken den er ölle, kejserens datter, den långbjænned mær og ære være krigsmand, døden skal du lide ..." mens de slikker sine sår etter krigen og tapet av Norge. Eller sånn: 

Sol og måne går verden omkring.
kejserens datter, den lange kvind,
går på gaden og svanser. 
Bro, bro, brille!
Klokken ringer el've,
kejseren står på sit høje hvide slot,
så hvidt som et kridt,
så sort som et kul.
Fare, fare, krigsmand,
døden skal du lide,
den, som kommer allersidst,
skal i den sorte gryde.

Første gang så la'r vi ham gå,
anden gang så lige så,
tredie gang så ta'r vi ham
og putter ham i gryden!

I Sverige synger kanskje noen "Bor bro brea ... frid vill jag hålla, frid vill jag tigga ... ikke släpper jag dig fram, förn du säger din kjärastes namn." Hva velger du, Gu'fader eller Fan? Eller sånn: 

Bro bro bränna
klockan ringer elva
kejsaren står i sitt höga majestät
så vit som snö
så svart som sot
Faller faller krigsman
vem ska döden vinna?
det skall han som faller i den stora svarta grytan!

Har du tagit prästens sko
prästens sko, prästens sko
har du tagit prästens sko
guld eller silver?

På grensen mellom Norge og Sverige synger de nok ikke. Der er det soldater, stadig flere som samles i kaserner, leirer og forlegninger, ved skanser, fort og festninger. Soldatene leker ikke, de synger ikke og danser. Soldatene sliper bajonetter og sabler, de pusser kanonene, geværene, riflene, muskettene, støvlene og de blanke knappene på uniformen, mens de tenker på krigen, på kongen, på dem hjemme. Sinte. Redde. Venter. Klokken slagen. Fare fare krigsmand, Døden skal du lide. Den, der kommer aller sidst, skal i den sorte Gryde! 

Og Bernadotte, hva synger han, tro? En farandole kanskje - en gammel fransk dansemelodi som lekes på samme måte som Bro bro brille og London Bridge - om en liten svale som har stjålet tre byggkorn og skal straffes korn og får tre stokkeslag som straff, små slag riktignok, men likevel! 

Passe, passe, passera
La dernière, la dernière
Passe, passe, passera,
La dernière restera.
Qu'est-ce qu'elle a donc fait
La petite hirondelle ?
Elle nous a volé
Trois petits grains de blé.
Nous la rattraperons
La petite hirondelle,
Et nous lui donnerons
Trois petits coups de bâton.

Forresten - han synger og danser nok ikke, den langbente franskfyrrige snyggingen. Siden han kom tilbake til Sverige har han han grublet og gremmet seg og forbannet "le diable prince danois" - den pokkers danskeprinsen som på skammeligste vis har tilranet seg Norge - og han har planleagt krig. Kanskje han plystrer litt - Passe, passe, passera? For nå er han klar. Den drakampen, tenker han kanskje, den skal vi vinne, vi velger kniver og de kan ta gafler, vi er mange flere, 45 000 godt trente soldater med massevis av kamptrening og med mye bedre utrustning. Skip har vi, og kanoner også. 

Og de, tenker han, hvor mange er de? 25 000? For det meste bondetamper, unggutter som ikke har vært i krigen før, med dårlige skytevåpen og lite krutt, få kanoner og enda færre skip, og nesten uten mat. Ha, tenker han sikkert. Nous les rattrapperons!  

tegning fra storekebogen med billeder fra brobro brilleBilder og sånt: Detalj fra Phillippe Pigouchet's Heures a lusaige de Paris, 1497 hvor folk leker brolek. London Bridge - fra from an 1815 edition of Tommy Thumb's Pretty Song Book 1815, wikipedia. Oranges and Lemons-tegningen er Walter Cranes, lånt herfra hvor det står mer om leken i England. Bro bro brille-noten er herfra hvor det også står interessante ting om Bro bro brilleleken i Danmark. Tegningen nederst er herfra fra Storkebogen, Børnenes Musik. Sange, Lege og Dandse for en Børnekreds, samlede af en Moder, utgitt i 1889. Her er Fejlbergs forord. Og Valdresversjonen og andre norske kommer hvis de dukker opp. 

Ingen kommentarer: