Våthattkveld 25. juli 1814, regn i hatten og sånn ska det bli i mårra og, ihvertfall blir det regn på Hvaler og vindstille, når'n Karl Johan kommer anstigende. Regn er dårlig for svartkruttet. Dårlig for svensken, men bra for oss.
Skal tro hva de gjør nå, hvor de er akkurat nå, i 1814 - Hans Haslom, bondegutten ifra Haslom som blei korporal i dragonkompaniet i 1805 bare 16 år gammel - nå er'n 25 og sersjant i Artilleribrigaden og har vært på Eidsvoll og lagd Grunnlov og valgt den nye kongen og i mårra ska'n kanskje i krigen.
Og soldatene i Askerske kompani av Nordenfjeldske gevorbne infanteriregiment, karer og unggutter fra husmannsplasser rundt om i Asker og Bærom, en dragon fra hver legd, over 22 år de fleste, og over 1.55 høye og skal være soldat i 8 år, hvor er de? Munderingen - skal tro om de har fått de nye grågrønne uniformskjolene som ikke syns like godt i terrenget, eller om de har de gamle røde med gule slag? Og har de chacot på hue, med fjør og tilbehør? Skal tro hva de har i tornisteret - ranselen av kalveskinn - skjorte, strømper, leirlue, sko og såler, bukser felttourniquet, barberkost og -kniv, nål og tråd, lommebok, topplue til bruk om natta, og kanskje bibel eller salmebok? Og i brødposen - er det smørask, kniv og treskje og brød oppi for noen dager? Og våpen - har de sabel, muskett og bajonett klar? Og nok kuler og krutt?
Har de fått kveldsmat og en daglige rasjon brennevin? Er det blåst tappenstrek nå? Har de kanskje skrevet no'n linjer til dem hjemme, eller dagbok, eller ihvertfall sendt noen tanker, bedt en bønn eller lest et skriftens ord, eller kanskje sunget soldatersanger for å sette mot i seg, som denne?
Soldaten og jenta, fra Urskog, Lindemann
Soldaten gikk til Jenta i Roa,
falla-lualia, lualia-lei
gikk og trampa i Munderingsskoa,
filli- laparispel,
filli-jap jap jap,
falle-lualia-la.
”Trold, fori dei,
Du kunne gaat paa Toa”,
sa jenta til Soldaten da.
Og karene ifra Verket og Lommedæl'n, de 150 som har meldt seg frivillig til Grev Wedels Gevorbene Frikorps, også kalt Bærumske Jægercorps, eller Grev Wedel-Jarlsbergs Frivillige Jæger Corps, de som greven selv har bekostet utrustninga til, grå uniformer med grønne slag, nesten makne til Det norske Jæger Corps - bare lærkasken er forskjellig, den har et smalt messingbånd til nedre kant, og riflet og fliket messingskilt i fronten og en grønn, tvunnet fjær som en kam langs pullen, som grønne haner - hvor er de nå, er det fremdeles Christian Magnus Falsen som leder dem, og greven sjøl, hvor er han?
Og er det karfolk fra Bærom tro, gamle gubber som har festa grå kokarde på lua og væpna seg med hakker og spader og møkkagreip og høygafler? Og brenner det vete på Kølsås?
Og hva gjør de rundt om på plassene og i husmannsstuene, mødrene, kjerringene, kjærester, unger, og de gamle gubbene - engster seg, uroer seg, trøster hverandre, ber for sønner, fedre, ektemenn og hjertenskjære? Det er lite mat i stuene, det er ihvertfall sikkert, for mye av det lille som var har de sendt ifra seg, flatbrød, smør, det lille de kunne unnvære.
Det sies at det er folk på Ringerikskanten som har hørt militærmusikk, piber og tambourer innpå skauen, på åkeren, ved de gamle haugene, huldremusikk, sett småfolket har de og, med uniformer og muskedundrer og sabler og musikanter, de ruster seg til krig de og, og drar avgårde før oss vanlige dødelige, for å passe på sine.
Dystetrommen fra Buskerud, herfra
Paa Toten er der en Gaard hedder Dyste. I Nærheden af den er der en stor Haug, hvorfra de Underjordiske eller Haugfolket i gamle Dage – ja vel nok endda, om der kom noget galt paa for Land og Rike – i Krigs- og Ufredstider rykkede ud med en Krigsmagt, som tog Vejen udover Hadeland, langs østre Siden af Ringerike, og Krogkleven og videre indover did hvor man i den Tid holdt Basketag med Svensken, saasom Kjølberg Bro, Onstads Sund og flere Steder.
Denne de Underjordiskes Udrykning skal bestandig, efter hvad gamle Folk paa Ringerike kunde fortælle, have foregaaet saa en 8 Dages Tid før de almindelige Krigsfolk maatte afsted, og man hørte da en dump Lyd af en ordentlig Krigsmarsch, bare ikke fuldt saa skraldende som af en almindelig Tromme; men lagde man sig ned paa Marken med Øret til Jorden, hørtes den ganske som en almindelig Marsch. Og det kunde ogsaa hænde at der var mere end bare Trommen at fornemme.
Saaledes hændte det i 1814, da nok Krigsmagten maatte rykke ud ovenfra her midt paa Vinteren, at et Par troværdige Fiskere med sine egne Øjne tydelig saa hele Rækker Geværer med Bajonetter paa ude paa Stensisen. Dette var nok under en Hvil for de hørte først Trommen en Stund efter, og det var vel da de begyndte at marschere igjen. Men ingen Folk var efter Fiskernes Forklaring at se.
Naar der saa blev Fred og Vaabenstilstand, kunde man høre Trommen en Tid i Forvejen, før de almindelige Soldater kom, at passere den samme Vej som paa Udturen. Paa Hjemturen sagde de Gamle at der brugtes en anden Marsch med lidt livligere Takt i. Min Bedstefader kunde fortælle at det havde sig saa med Dystetrommen al hans Tid, lige fra de Norske laa i Holsten.
Da Bondekrigen var – nogle Aar efter 1814 – fortalte en Mand hedte Paal, som boede paa Krogkleven og derfor kaldtes Paal Kleven, og som var en troværdig Mand, til baade mig og flere, at han grangivelig med sine egne Øren, 8 Dage før Kaptejn Tofte kom til Sundvolden med Modums Kompagni for at holde Kustus paa Hallingerne, som dengang nok vilde ind til Byen og jage Storthinget af Gaarde, at Dystetrommen gik op Kleven saa det gav Ekko i Kuberget, og ikke mange Dage efter for den udover Kleven igjen med samme Spektakel, fordi det ikke blev videre af med hele Bondekrigen. Saa var det stilt med Dystetrommen i mange Aar, indtil Tranekrigen brød løs. Da skulde man tydelig en Søndagsmorgen have hørt den paa Ringaasen tæt ved Norderhov Kirke 8 Dage i Forvejen, og man paastod at den da vendte om der og drog op igjen. Dette var jo ogsaa rimeligt, eftersom hele Krigen blev afgjort paa Ringerike.
Her kan du se videosnutter fra rekonstruksjon av krigen på NRK og en video på youtube om en dragon,
På linkene her er det mye interessant og fine bilder av mundering, våpen og utrustning - på hjemmesidene til Onsøske Jæger Compagni og Elverumske Skiløber Compagnie og Det Søndenfieldske Frivillige Musqueteer Corps. Og her om Borgervæpningen.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar