"Fienden havde den 26de angrebet Hvaløerne og vor Flotille var gaaet tilbage."

26. juli 1814: Bernadotte - tidligere general, nå kronprins av Sverige med det nye navnet Karl Johan - erklærer Norge krig og reiser mot Hvaløerne - Hvaler. På Hvaløerne venter kommandørkaptein Thomas Fasting dem med 33 kanonsjalupper og sju kanonjoller.  Svenskene forsinkes av regn og vindstille, men ankommer dagen etter med fire linjeskip, tre fregatter, tolv kanonskonnerter og 50 kanonsjalupper under generaladmiral Johan af Pukes kommando. Fasting sniker seg raskt og umerkelig unna med roflotiljen. Karl Johan blir selvfølgelig sur siden han hadde tenkt å ta den - men nå ligger sjøveien inn i Norge vid åpen.



Oberstlieuntenant Jens Christian Schrøder beskriver det slik i sine Erindringer hvor han også uttrykker en viss misnøye med forpleiningen:
Den 28de Juli meddelte Brigaden, at Krigen var udbrudt. Fienden havde den 26de angrebet Hvaløerne og vor Flotille var gaaet tilbage. Divisjonen holdtes færdig til opbrud fra Cantonnementet til Sannesund. da Fredriksstad maate ansees i Beleiringstilstand, kunde Proviant ikke længere modtages der, men man henvistes til Moss, hvor dog ikke var nogen Feltbagerovn, og saaledes bleve Troppene endvidere tildelte Havre til Formaling. Man tænkte sig, at Tropperne under et Felttog skal male Korn og modtage Havremel i Bivouacene. Bataillonen fik Ordre til at besætte Glommen fra Sannesund, Major Schrøder blev Posisjonschef, og tildeltes ham det 3die Batteri Dahm. 

Svenskenes ankomst er levende beskrevet under, i Fra Krigens Tid (1807-1814) Bidrag til den norske Marines Historie Samlede og udgivne af N. A. Larsen. Christiania, 1878:
Ved Hvaløerne, som man maatte vente vilde blive stærkest truet, sammendroges i Løbet af Mai Maaned 32 Kanonchalupper og 2 Morterchalupper, hvortil noget senere sluttede sig 2 Kanonjoller, alt under Kommando af Norges næstældste Søofficier, Kaptein Thomas Fasting. Et Kompagni af det vestlandske Musketerregiment under Kaptein Tostrup placeredes paa Kirkeøen og et halvt Kompagni (50 Mand af thelemarkske Jægere under Sekondløitnant (den senere saa bekjendte Oberst i dansk Tjeneste) Helgesens Kommando stationeredes paa Røed paa søndre Sandø. Styrken var delt i 4 Divisioner med 8 Chalupper i hver, de senere ankomne 2 Kanonjoller stationeredes i Sponviken under tvende Maanedsløitnanters Kommando. De 4 Flottilledivisioner havde til Chefer Sekondløitnanterne Wiese, J. C. Smith, Klinck og Hesselberg. Løitnant Klinck havde Station ved Røed, og til hans Division attacheredes de tvende Morterchalupper under Artilleri-Maanedsløitnant Christensens Kommando.

Omtrent samtidigt ankom Afdelinger af den svenske Roflottille, der samlede sig i Dynekilen, og som bestandig trak flere og flere Forstærkninger til sig, ligesom ogsaa endel af den svenske søgaaende Flaade (5 Linieskibe, nogle svære Fregatter og endel mindre Fartøier) under den 72-aarige Admiral Baron Pukes Kommando lagde sig ved Koster i Midten af Juli Maaned. Den 25de samme Maaned bemærkedes megen Bevægelse og Uro baade i Dynekilen og ved Koster, og en uafbrudt Færdsel med Baade mellem de Svenske indbyrdes, hvilket syntes at bebude et snarligt Angreb. Dette viste sig ogsaa at være Tilfældet; thi om Morgenen den 26de, da Veiret var klart med en laber Bramseilskuling af sydlig Vind, rykkede den svenske Skjærgaardsflaade ud af Dynekilen i fuld Slagorden, medens samtidigt de svenske Skibe ved Koster lettede og styrede nordover. Den norske Styrke indtog strax de anviste Stationer, Løitnant Klinck i Herføl-Sundet, Løitnanterne Wiese og Hesselberg i Sækkens nordre Del og i Grævlingsundet og Løitnant Smith i Laursvælget. Den svenske Skjærgaardsstyrke bestod af 7 Batailloner med 12 Chalupper i hver, og blandt disse fandtes 1 Bataillon dækkede Kanonchalupper forsynede med faste Master og Seil, altsaa 84 Fartøier ialt. Samtidigt viste sig ogsaa 80 til 100 store svenske Rokkebaade, der førte 5000 Mand Soldater. 

Den svenske Skjærgaardsflaade kommanderedes af Kommandør af Wirsén. De norske Fartøier ventede nu hvert Øieblik, at den svenske Flottille skulde angribe, men da der indtraadte fuldstændig Stille, saa at Seilskibene laa uden Kommando, fandt Angrebet ikke Sted den Dag, uagtet Baade foer frem og tilbage mellem de svenske Flaadeafdelinger og det ene Signal vexledes efter det andet. Om Aftenen fik Kaptein Fasting Ordre fra Hovedkvarteret paa Hafslund om at trække sig tilbage, gaa over Christianiafjorden og tage Station ved Vallø, Hovedstyrken af Flottillen med Proviantfartøiet og Musketererne afgik derfor Kl. 11 om Aftenen; Løitnant Klinck blev tilbage med sin Division samt med Jægerne med Ordre til at oppebie næste Dag for at se, hvad Svenskerne vilde foretage sig, samt med Ordre til ikke at udsætte den ham underlagte Styrke, men at retirere til Fredriksstad eller til Slevigs Batteri, naar Fienden rykkede frem. Da denne Fremrykning næste Morgen fandt Sted, tog Klinck Løitnant Helgesen og hans Jægere ombord og trak sig i god Orden tilbage forfulgt af en Afdeling af den svenske Roflottille under af Wirséns egen Kommando. De Norske brændte af Begjærlighed efter at maale sig med Svensken, men den strænge Ordre, ikke at skyde det første Skud, holdt Iveren i Tømme.

Den hele norske Styrke naaede saaledes Vallø i god Behold med Undtagelse af de 2 Kanonjoller, som under Retræten blev afskaarne og søgte op i Thorsøkilen, hvor de sænkedes. De Svenske tog dem imidlertid senere op igjen og førte dem med sig til Sverige.

Ved Vallø laa samtlige 6 norske Orlogsbrigger, og med disse forenede nu Flottillen sig med Undtagelse af Løitnant Smiths Division, som fik Ordre til at tage Station ved Laurkullen, og Løitnant Klincks, som stationeredes ved Vealøs og Løvøerne ved Horten.

Bilde:  Dansk kanonsjalupp, 1807-1814. Batteriet på Holmen, Risør 1814. Tegning av kanonjolle fra boken Norges Sjøforsvar 1814-1914, utgitt i 1914, alle wikipedia. Linjeskip og fregatt, Christoffer Wilhelm Eckersberg, antagelig mellom 1820 og 1850, digitalt.museum. Slaget mellom fregatten Tartar og fire norske kanonjoller samt en kanonsjalupp i 1808, wikipedia.