19. desember: Juletrær her og der

Det var mye som var annerleder med jula i 1814. For eksempel var det itte noen som hadde juletre. Itte engang Peder Anker, Norges første statsminister i 1814, hadde juletre. Men både han og grev Wedel og andre som hadde vært ute og reist hadde nok sett et og annet juletre, både i Tyskland og Sverige og Danmark.

I Tyskland hadde folk juletrær helt ifra 1400-1500-tallet. Det var tyske håndverkerlaug som hadde julefest for familiene med stort grantre med i laugssalen. I 1521 måtte byrådet i Kinzheimer sette ut vakter ved byskauen for at itte borgerne sku høgge ned hele sulamitten. I 1605 skreiv en ukjent forfatter: "Om juleaften rejser man grantræer i Strasbourg i stuerne, og derpå hænger man roser udklippet af mangefarvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker m.m."

Så var det at Johann Wolfgang von Goethes skreiv om et pyntet Træ med Vokslys, Sukkergodt og Æbler bragte en i paradisisk Henrykkelse"  i Den unge Werthers lidelser i 1774, og da spredte juletreskikken seg raskt, både hos høy og lav og i og uttafor Tyskland.

Julaften 1804 satte den unge juristen Johan Wolfhagen i Gammel Strand 42 i København et frisk indkøbt grantræ i sin dagligstue. I 1808 var det at grevinne Wilhelmine Holstein fra det sjællandske gods Helsteinborg satte julelys på et tre for å glede den lille dattera i huset og det var både kønt, højtideligt og festligt. 

Og i 1811 var det juletre i Ny Kongens gade 221 i København, hos dr.phil Martin Gottlieb Lehmann med frue Frederikke Louise tel glede for lille Orla på 19 månter: "Alle Værelserne til Gaden var oplyste, især eet, og uden for Vinduerne stod der ved Femtiden mange Mennesker, der højlydt gav deres Forundring til Kende. Det var nemlig rygtedes i Kvarteret, at Folk i Ny Kongensgade havde set, at der nogle Dage i Forvejen var bragt et loftshøjt Grantræ ind i Stuerne. Godtfolk spærrede Øjnene op. Sladderen gik, det forlød, at Træet skulde have tændte Lys paa Grenene. Derfor var Nysgerrige stimlet sammen, for at se, hvorledes det vilde gaa ... Nogle troede vel, at den unge Doktor og hans yndige Frue var blevet gale, siden de havde rullet Gardinerne ned, og sat Lys i Brand paa et Grantræ. Hvad var der paa Færde, spurgtes der. De, der ej kunde styre deres alt for store Iver efter at kigge ind ad andres Ruder, satte Stiger op til dem, for at titte ind under Gardinerne."

Utover på 1800-tallet spredte juletreskikken seg tel københavnske borgerhjems og etterhvert tel provinsen hvor det blei mye oppstuss, for eksempel da lærer Jurgensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var ildebrand.

I Sverige var det juletre pynta med safranskringler hos familjen Vrede-Sparre på Stora Sundby i 1741. Og dette skreiv grevinne Anna Margareta Sparre i et brev i første juledagen 1817 om det første juletreet på Trestena gård i Västergötland: "I går afton var för barnen här mycket glädje å färde. An-Charlotte hade satt ett träd av granris eller snarare sagt en liten gran, och däruti fullt med små vaxljus därtill stöpta, och däremellan konfekt och russin hängande uti trådar. Detta stod mitt på julbordet. Vidare var på julbordet bakbullar, äpplen, sylt konfekt av flera sorter. När allt var tillreds, bådades bamena in i förmaket. Där var kalaset, och glädjen lyste ur allas ögon. Nu dracks te och aftonval åts, och därefter vankades julklappar, som ej var mindre roligt."

Så je tenker nok at både Karl Johan i Sverige og Christian Frederik i Danmark og hadde juletre, enten det nå var stort og sto på gølvet eller oppå et bord, pynta med lys og kanskje med forsølvede æbler og forgyldte valnødder, kræmmerhuse med rosiner, pebernødder og bolsjer samt kagefigurer og sukkerstænger, som på Fredriksborg slott. 

Tel Norge kom det visst itte juletre før 1822,   innført i Christiania av en frøken Weinschenck: "Træet var stort, ved Foden af samme stod to Kjelker og paa hver Kjelke en liden ladt Metalkanon, som blev afskudt, idet vi Børn kom ind. Den Idee fandt vi ikke saa morsom, da det skvat i os, hver Gang Kanonerne ble afskudte, og det blev de i Løbet af hele Aftenen. I Toppen stod en Linedanser. Blandt Juletræets Gaver var ogsaa en bevægelig Træslange.

Men å ta inn einer og anna vintergrønt har nå vært gjort her tel lands i langsommelige tier, ifra vikingene blota tel jol og kanskje før det og. For slikt grønt, det bærer lissom liv i seg, det gir håp om at sola snur og at våren kommmer og får alt tel å vokse og gro att.

Bilder: Vorweihnacht, Vater und Sohn schlagen im Winterwald einen Christbaum, 1800-tall. Glade jul, Viggo Johansen, 1891. Juletreet, Th. Kittelsen.