tirsdag 18. mars 2014

Sangen om Jens Vejmand

Det var hardt å være veiarbeider i gamle dager. I forbindelse med innlegget om veier i Bærum skriver Arne: "De to som sitter midt i veien har antaklig knust steinen de sitter på. All steinen til en slik vei ble knust med slegge og hammer. Det finnes en trist, dansk vise om en slik arbeider, Jens Vejmand."

Visen om den gamle steinhoggeren som som satt bak en skjerm i veigrøfta og hugget stein i nesten 30 år og som døde på post er virkelig trist. Teksten ble skrevet i 1905, men det var like tungt å hogge stein i 1814. Det er lett å glemme steinhoggerne som hogget all steinen til de fine nye brede flate veiene som Peder Anker har fått æren for. Som vi Søstrene bruker å si - det var vel itte mange spataka som 'n Peder Anker tok sjøl, men æra, den fikk'n. Her kan du lese om Jens Vejmand og her kan du høre visen. Tekst Jeppe Aakjær, melodi Carl Nilsen.

Fil:Hvem sidder der bag skærmen.png


Hvem sidder der bag skærmen?


Hvem sidder der bag skærmen
med klude om sin hånd,
Med læderlap for øjet
og om sin sko et bånd?
Det er såmænd Jens Vejmand
der af sin sure nød
med ham´ren må forvandle
de hårde sten til brød.

Og vågner du en morgen
i allerførste gry
og hører ham´ren klinge
på ny, på ny, på ny -
det er såmænd Jens Vejmand
på sine gamle ben,
som hugger vilde gnister
af morgenvåde sten.

Og ager du til staden
bag bondens fede spand
og møder du en olding
hvis øje står i vand, -
det er såmænd Jens Vejmand
med halm om ben og knæ
der næppe véd at finde
mod frosten mer et læ.

Og vender du tilbage
i byger og i blæst
mens aftenstjernen skælver
af kulde i sydvest
og klinger hammerslaget
bag vognen ganske nær,
det er såmænd Jens Vejmand
som endnu sidder dér.

Så jævned han for andre
den vanskelige vej
men da det led mod julen
da sagde armen nej
det var såmænd Jens Vejmand
han tabte ham´ren brat
de bar ham over heden
en kold decembernat.

Der står på kirkegården
et gammelt, frønnet bræt;
det hælder slemt til siden
og malingen er slet.
Det er såmænd Jens Vejmands
hans liv var fuldt af sten
men på hans grav - i døden,
man gav ham aldrig én.



Bilde av vejmann der slår skærver er fra fynhistorie.dk, herfra.

Ingen kommentarer: