Mallebrok

Hva sang de i felten, nordmennene, tidlig i august 1814? Var det den om Mallebrok - eller egentlig - General Malbrochs Krigs=Bedrifter og Død? 

Een nye Viise om General Malbrochs Krigs=Bedrifter og Død
Malbroch i Leding farer,
Miro ton ton ton, miro tene;
Malbroch i Leding farer,
Hans Hu til Orlog stod. 

Han kommer hjem til Paaske,
Til St. Hansdag forvist.

St. Hansdag var forgangen,
Malbroch kom ei igien.

Hans unge Frue ganger,
Paa høie Loft at staae.

Hun seer den unge Svend kommer,
I Sort saa var klæd.

Hvad Nyt, hvad Nyt fra Krigen?
Hvor gaaer det min Gemahl?

Din Rosens Kind vil blegne, 
Naar du mit Budskab hør.

Afføre din Skarlagen, 
Og al din Prydelse.

Malbroch er død i Krigen,
Og lagt i sorte Jord.

Han blev til Graven baaren,
Af fire Høvedsmænd.

Den første bar hans Sabel,
Den anden bar hans Skiold.

Den tredie bar hans Harnisk,
Den fierde ingen Ting.

Der han til Graven var baaren,
Gik vi alle hiem igien.

Mænd gik med deres Qvinder,
Jeg eene gik igien.

I Danmark ble visen om General Malbrochs Krigs=Bedrifter og Død trykket i 1787. Men egentlig var den fransk og het Marlbrough s'en va-t-en guerre og handlet om John Churchill den første hertugen av Marlborough og hans tragiske død i slaget ved slaget ved Malplaquet in 1709 - noe som viste seg å bare være rykter og oppspinn, for hertugen døde ikke før i 1722 - så egentlig var det visst en gammel fransk soldatervise fra 1500-tallet som hadde blitt koblet sammen med Marlboroughs navn - eller kanskje egentlig, mener noen - var den en spansk soldatersang fra 1200-tallet og Jakob av Aragorn og Mambrú fra korstogstiden og av arabisk opprinnelse.

Marlbrough s'en va-t-en guerre
Marlbrough s'en va-t-en guerre,
mironton, mironton, mirontaine,
Marlbrough s'en va-t-en guerre,
Ne sait quand reviendra.

Il reviendra-z-à Pâques,
ou à la Trinité.

La Trinité se passe,
Marlbrough ne revient pas.

Madame à sa tour monte,
si haut qu'elle peut monter.

Elle voit venir son page,
tout de noir habillé.


Beau page, mon beau page,
quelles nouvelles apportez?

Aux nouvelles que j'apporte,
vos beaux yeux vont pleurer!

Quittez vos habits roses,
et vos satins brodés!

Monsieur Marlbrough est mort.
Est mort et enterré.

Je l'ai vu porter en terre,
par quatre-z-officiers.

L'un portait sa cuirasse
l'autre son bouclier.

L'autre portait son grand sabre,
et l'autre ne portait rien.

On planta sur sa tombe
un beau rosier fleuri.

La cérémonie faite,
chacun s'en fut coucher...

Det hadde seg slik at Ludvig XVI´s og Marie Antoinettes førstefødte sønn kom til verden i oktober 1785 og i den anledning ble det fremskaffet en amme til guttungen, fra Normandie var hun, med livlig gemytt og glimt i øyet -  visstnok kalte hun seg Madame Poitrine - fru Pupp ville hun kanskje kalt seg i Norge - som sang mironton, mironton for den lille tronarvingen - dauphinen - som åpnet øynene akkurat da hun sang generalens navn. Sangen ble raskt umåtelig populær - overalt sang folk miroton - på gatene, langs kaiene, i streder og smug, i kjøkken, kjellere, verksteder, staller, fra de minste barnekammer og stuer til Versailles, den ble trykket og solgt i store antall, på papir, på vifter, på kakkelovns-skjermer og porselen, den ga navn til supper, moter, kjøretøy og hodeplagg, ble malt, illustrert, brodert og inngravert  - og særlig populær var Madame, speidende fra tårnet etter bud om sin mann.

Malborough s'en va-t en guerre spredte seg videre. I Tyskland sang de Marlbruck zog aus zum Kriege, i England sang de Malbrouck has gone to battle, i Spania Mambru se fue ala guerra. I Sverige sang de om Mellbom og Kaptein Brack og på Færøene ble den danset. Napoleon nynnet den, kong Christian VII spilte den og gråt, Beethoven la den inn i Wellington's Victor - han med støvlene - spilt med ekte kanoner, haubitser og musketter, Henrik Wergeland skrev Ny vise om Ole Pedersen Høilands sidste mærkelige undvigelser fra Agershuus Fæstning natten til den 17. september 1839, til Melodi: Malebrok er død i Krigen, og melodien ble til For he's a jolly good fellow. Blant mye annet.

I Norge ble den både sunget og spilt som soldatermarsj. Christian Frederik sang den på dansk, Karl Johan og unge Oscar sang den helt sikkert på fransk og kong Karl XIII på svensk, om Major Brack. 

Major Brack
Major Brack skull till kriget sig fara
-militamtamtam militerna-
Major Brack skull till kriget sig fara
Han for från sin gemål
/Han for från sin gemål
Han for från sin gemål/
Major Brack skull till kriget sig fara
Han for från sin gemål

Jag kommer igen till påska
Eller midsommardan förvisst

När som påska var förliden
Major Brack kom ej igen

Frun gångar sig ut till att titta
På högan berg hon står

Då fick hon se ungersven komma
I sorgse var han klädd

Ta bort eder gyllneskärlakan
Major Brack uti kriget är död

Han blev till graven buren
Av fyra höga män

Den ene bar hans vapen
De två bar honom själv

Svenskene sang også om När Mellbom i krig skulle draga, etter Måns Hultin, Östgöta nation i Uppsala, från 1851 eller några år efter det, i en studentikos utgave hvor det var både dialog på slutten og pantomime og den fjerde soldaten opptrådte splitter naken. Her kan du høre litt av den.

När Mellbom i krig skulle draga
När Mellbom i krig skulle draga
mi-li-tam tam ta mi-li-ta-li-a-lej
när Mellbom i krig skulle draga
han lovade komma igen.
Han lovade komma igen.
LOVA HAN KOMMA IGEN?
Ja, han lovade komma igen.

Och kommer jag inte till påska
så till trefaldighetsdag.

Trefaldighetsdag var inne,
men Mellbom kom inte hem.

Och fru Mellbom i tornet kliver,
så högt hon kunde komma opp.

Och när hon inte kom högre,
så stannade hon och bleg ut.

Då kommer där fram en pascha,
så svarter och så ful.

Goddag, min käraste pascha,
vad budskap medför du?

Det budskap jag er bringar,
skall pressa tårar fram.

Den store Mellbom är döder,
och lagder uppå bår.

Och när Mellbom skulle begravas,
gick det fyra passagerare förut.

Den förste bar prestaven,
den andre bar hans hatt.

Den tredje bar hans värja,
men den fjärde bar alls ingenting.

Fru Mellbom vid graven gråter,
och planterar en rosmarin.

Och nu emellan träden,
där svävar Mellboms själ.

Barn synger fortsatt om Mallebrok. I Frankrike er den sånn. I Spania sånn. Jeg lærte en nokså uhøytidlig utgave av min danske farmor. Den må ha kommet etter kampene ved Dybbøl i 1864 og var omtrent sånn:

Mallebrok er død i krigen i 1864
Mallebrok er død i krigen
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling.
Mallebrok er død i krigen i attenfireogtres.
I attenfireogtres,
i attenfireogtres.
Mallebrok er død i krigen i attenfireogtres.

Han blev til graven båren 
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling.
Han blev til graven båren 
af fire hædersmænd...

Den ene bar hans sabel
den anden hans gevær.

Den tredje bar hans skjorte
den fjerde ingenting.

Og da de kom til graven
så var der ingen hul.

Og præsten holdt en tale
han sagde ingenting.

Nu ligger han graven
og tygger på en skrå.

Og når den så bli´r gammel

så ta´r han sig en ny.

Eller sånn:
Og da de kom til graven
filiongonggong og tingelingling
der var der ingen hul.

Så tog de hver en teske
og gravede et hul.

Nu ligger han i graven
og tygger på en skrå.

Og når den så bliver gammel
så spytter han den ud.

Og præsten holdt en tale
men sagde ingenting.


Stakkars Mallebrok!
Her og her og her kan du lese mer.

Bilder: Noten er fra "Blandinger for Sang og Claveer - Som et Anhang til det første Bind", Kiøbenhavn 1787, herfra. John Churchill, den første hertugen av Marlborough kledd som ridder av hosebåndsorden malt Gottfried Kneller, 1705. Tegningen er fra Chansons et rondes enfantines 1879, herfra.