I romjulen 1814

Romjulen er tiden mellom de stille og høytidelige juledagene da man går til kirke og ellers er innen døre, og et nytt år. Romjulen er tid for fest, for lettsindig fjas og munterhet, for julebukker, juleleker, musikk, dans, utflukter og mat og drikke i mengder, for både høy og lav, i patrisierhjem, på herregårder og i små husmannsplasser.

Men i Christiania i 1814 er romjulen stille. Ingen festligheter som tideligere år, ingen ball og spillopper, ingen unge damer med dyp utringning og bare ermer som den foregående jul, da man svingte seg over alt i allemander, kontradanser og engelske menuetter, polskdans og hoppdans, til prins - og senere enstemmig valgt konge - Christian Frederiks velbehag.

Denne romjulen er ikke som året før, da det var ball over alt. Se bare hva den iherdige slottsprest på Akershus, Claus Pavels skriver i dagboken sin 23. desember 1813: "I Morgen skal Julen kjøres ind gjennem Byens Gader ved Fakkelskin, hvorpaa Touren gaar til Carlsen, hvor Stadens fiffige Ungdom skal tilbringe den hellige Julenat i Sværm og Leeg. Paa Løverdag er Aftenselskab hos Tullin, paa Søndag Middagsselskab og Bal paa Ellingsrud, og saa gaaer det forthen hos Capt. Schjøtt, hos Thulstrup, hos Morten Anker og vor Herre veed hvem flere, der ere eller blive henhvirvlede i den fordærvelige Strøm, som desværre ogsaa henriver Prindsen og nedsætter ham i Folkets Agtelse." 

I 1814 er romjulen stille, skriver slottspresten 27. desember: "Stille for os, og stille, saavidt jeg erfarer, over den hele By henrinder denne Jul. Den Collettske Cirkel er paa Fladeby, og andetsteds hører man ikke om Baller eller andre Lystigheder. Politimesteren har indskjærpet Forbu-det mod at gaa maskeret paa Gaderne. Saaledes maa da ogsaa Spektakkelmagerne holde sig i Skindet, og nøies med at gjøre Løier inden fire Vægge..." 

Ja - på Fladebye hos Colletts - der er det fortsatt festlig, men ikke som årene mellom 1800 og 1808 - vel dokumentert i Fladebye Journalerne, da det hvert år ved juletider ble holdt store selskapeligheter med både tredve og femti gjester, med dramatiske opptog, komediespill og maskerader, juleleker - kysseleken, hviskeleken, panteleken, blindebukk og "min fisk". Man ble vekket til frokost av klarinettspill, om formiddagen forlystet seg med kjøreturer, sang og musisering, håndarbeid og kortspill. Og om aftenen var det sen middag etter engelsk mønster med sanger, skåling og megen munterhet, med et nytt vertspar valgt hver kveld og og en traktering på tallerkener og i glass som var kongelige verdig. Og deretter kveldens høydepunkt - det dramatiske opptog, som beskrevet i Julejournalen 1808.  Eller fra 1801 som frøken Conradine Dunker så livlig om enn noe omstendelig beskriver det i Gamle dager.

I 1814 har landet fått en ny stattholder, grev Hans Henric von Essen, den stive, tarvelige Essen, ser Pavels nokså uerbødig. Fruen, friherrinne Hedvig Eleonora Charlotte von Krassow er av det dydige og huslige slaget, de synes å ville føre et stille og uselskapelig liv, og absolutt ikke som i Christian Frederiks dager. Den 21. desember har slottspresten observert dem i teateret og skriver: "Hun er en vakker, temmelig ung Kone, klædt med Tarvelighed og Decents, ligesom overalt hendes Huslighed roses meget. Min Kone anmærkede, at de fiffige Damer, der ellers, Prindsen til Behag, fremstillede sig i deres Nøgened, iaften sad meget tugtigen indhyllede i deres Schavl. Kan Fru Essen gjøre Sædelighed til Modetone blandt vore Damer, da velsignet være Dagen, hun kom her."

På Bogstad er det mørkt og stille i julen 1814. De de ankerske stuer og saler er tomme, der er ingen festligheter og ball, ingen overdådige måltider med viner, punsj, terter, bakkelser, salte, syltede og kandiserte herligheter, friske frukter midtvinters. Ingen sledefart. Ingen dans og musisering, ingen lek og moro. Herr Peder er dratt til Stockholm. Allerede 29. november tok han og følget hans avsted og er meldt vel ankommet.

Grev Wedel og fru Karen har flyttet hjem til Bærums Verk. Der er det også stille. Ingen sleder i rad langs Ankerveien fra Bogstad eller fra byen med fakler og dombjeller og muntre mennesker, festkledte og i ulveskinns pelser, på vei til Hovedbygningen på Jernverket til traktement og juleløyer.
Fru Karen skal snart føde sitt fjerde barn. Og Greven selv, den nye finansminister - stadig angrepet i Intelligensseddelen - er tynget av arbeidet med landets katastrofale økonomi, utarmet og bankerott som vi er. Den stakkars Greven - 28. desember skriver Pavels: "Intelligentsseddelen indeholdt et nyt Angreb paa Grev Wedel. Den anonyme Indsender paastaar, at de fleste Tilhørere og Storthingsmænd følte Uvillie, hver Gang han oplod sin Mund. Det kan jeg dog neppe tro, thi det meste, han sagde, var meget fornuftigt og godt."

Det er liksom kommet et nytt alvor og en tyngde, både i ballsalene og i de små stuene, over høy og lav, ja over landet, i dette året som Pavels kalte Annus Mirabilis. I de tusen hjem greier folk seg som best de kan og slikker sine sår efter flere tunge år, og nå dette siste med så store omkalfatringer - tre konger, ny konstitusjon, ny Grunnlov, i tillegg til krig og nød og sult og sott - på ett lite år. Et bemerkelsesverdig år! Pavels sier det så treffende i dagboken sin nyttårsaften 1814: "Det kaldtes et Aar, og bestod ligesom dets Forgjængere af 365 Dage, men Aarhundreder ere henrullede, og have været langt mindre mærkværdige end dette Aar. Uden afgjørende Feltslag, uden blodige og voldsomme Revolutioner tror jeg ikke nogen Nations Historie kan fremvise Magen til saadant Aar." 

Bilder: George Heriot: Dance in the Château St. Louis-Quebec, 1801. At nippe strå, postkort tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959) efter anvisning af M. Kramer Petersen, tegnet av B. Dahlerup, efter original i Dansk Folkemindesamling.